Danish Masters spilles i 2 rækker, hvor den ene række er for spillere der i 2022 fylder 50 år eller som er ældre, og alle spillere der er yngre spiller i en række for under 50 år.
Damer og herrer spiller i samme række, da der uddeles handicap med 80 % op til 210 i snit. Snit pr. 1. juni 2022 benyttes til udregning af hdc.
Stævnet er også åbent for alle spillere i Sverige, Norge og Finland.
Indledende runder
Der spilles 6 serier i de indledende runder. Den laveste serie trækkes fra, så det er kun de 5 højeste serier der tæller i det samlede resultat.
Det er muligt at spille lige så mange gange man vil.
2-mandsholdI den indledende runde kan der spilles 2 mandshold. Man kan spille med en ny deltager i hver enkelt start. Hold skal spille på samme bane.
Turbo
De 3 spillere (fra hver række) som opnår den højeste scorer inkl. handicap i 2,4 og 6 serie i en af de indledende runder er direkte kvalificeret til finalespillet. Er spilleren allerede kvalificeret gennem sin score er det den næste spiller på turbolisten der går til finalen. Der kan max. laves 300.
Finaler
Der startes fra nul i finalen.
De 13 højeste resultater fra hver af de 2 rækker, samt de 3 fra turboen i begge rækker går til finalen.
Runde 1: Der spilles 6 serier, og de 8 højeste resultater incl. handicap går videre til runde 2
Runde 2: Der spilles 3 serier, og de 4 højeste resultater incl. handicap går til runde 3.
Runde 3: De sidste 4 spillere spiller på et banepar, hvor den laveste score incl. handicap udgår efter den første serie. Der spilles så en serie mere efter samme princip.
De resterende 2 spillere spiller én serie med hdc. for at vinde rækken.
De 2 vindere møder hinanden over én serie med hdc. Vinderen
præmieres med kr. 1.000 og kaldes ”Vinderen af Danish Masters.”